Børn og unge kan sagtens have brug for et lille pusterum og lidt hjælp til at komme over en bestemt fase.

De kan have en ganske solid opfattelse af, hvad det er- de ikke kan.

I disse år er der særligt fokus på inklusion, eksaminer, præstationer og fremlæggelser.

Det lægger et stort pres på både børn og unge. Eksamensangst, indlæringsvanskeligheder, koncentrationsproblemer og præstationsangst er blot nogle problemer, som børn og unge kan tumle med.

Men der kan også være problemer med sorg, generthed, angst, mobning eller andre sociale og grupperelaterede problemer.

Sensitive børn kan have svært ved at fungerer i meget urolige omgivelser.

Børn gennemgår forskellige udviklingsfaser.

Når et barn eller ung trænger til terapi, er det ofte fordi der er noget i udviklingsfaserne, som mangler at blive dækket helt.

Under terapiforløbet vil der ofte ske ”tilbagefald” til tidligere udviklingstrins behov. F.eks. kan man opleve, at barnet eller den unge i en periode bliver mere pylret eller pjevset og trænger til at putte og søger tryghed ved tæt kropskontakt.

Vredesudbrud kan man også opleve.

Alle disse signaler er tegn på, at der er noget i barnet, som skal heales og at processen er i gang.

Det, der har været gemt væk, holdt nede og fortrængt får pludselig luft og skal ud. Og så det er vigtigt,  barnet oplever at disse udbrud bliver mødt og accepteret.

Det er vigtigt at man som forældre tør rumme disse følelser og acceptere, at sådan er det lige nu samt tror på at det bliver bedre.

Glæd jer over de små forandringer af positiv art, der også vil kunne observeres.

Drømme kan forekomme hyppigt i mellem terapi-sessionerne og er en indikation om, at underbevidstheden bearbejder det skete.

Det kan være, at barnet drømmer videre på legen fra terapien eller drømmer legen færdig. Dette medvirker også til udvikling. Snak gerne med barnet om drømmene. 

Er det mareridt, så spørg: ”Hvem eller hvad ville kunne hjælpe dig i drømmen, så alt bliver meget bedre?”. Det sætter en proces i gang, og igen er det barnets egne ressourcer, der træder til i form af et symbol eller en figur.

Det giver barnet en mulighed for at overvinde ”det farlige” i drømmen og håb til at komme videre.

Husk altid, at I skal være opmærksomme på, hvornår I taler til barnets identitet og hvornår I taler om barnets adfærd og kompetencer.

Det har enorm følelsesmæssig betydning for barnets selvopfattelse, hvordan vi udtrykker os, når vi f.eks. irettesætter børnene.