Sandplay 2/2

Sandplay er "leg " med sand og symboler.


Igennem leg eller opstillinger med figurer i sandet, kan vi på en ordløs måde give det, som fylder i os, form.


Når vi betragter billedet, der vokser frem, åbnes vores bevidsthed for både de højere og de dybere lag i os.


Det giver adgang til årsager og forståelse for situationen samt til de løsninger, vi har brug for, til at få det godt igen.

 

Adgang til vores ressourcer og løsninger, styrker troen på os selv og har en selvhelbredende kraft.


  

På reolerne bagved findes de figurer og symboler, som vi arbejder med. Nederst til højre ses en af sandkasserne, som vi arbejder i


Sandplay er en blid, dyb og hensynsfuld psykoterapeutisk metode til børn, unge og voksne, der har brug for hjælp.


Sandplay kan benyttes til behandling af alle tanke- og følelsesstrukturer, der forhindre dig i at være den, du er, eller nå dit ønskede mål.


Til Børn.

Børn elaker at lege med figurerne og sandet. De fleste børn leger meget spontant, andre har brug for lidt hjælp til at komme i gang. Nogen fortæller lange historier, imens de bygger den ene sandverden efter den anden. Andre børn arbejder i stilhed, dybt koncentreret, om at skabe det udtryk, de ønsker at få frem.


Til Unge.

Mange unge har stor glæde af Sandplay´s udtryksmuligheder. Enkelte gange sker det, at den unge oplever Sadplay som "barnligt" og noget, de er vokset fra. Her kan en mere dirigerende vejledning være en hjælp på samme måde som med nogle voksne.





  

Til Voksne.

Voksnes logiske sans kan nogle gange blive udfordret af Sandplay´s intuitive arbejdsmåde. Her bruger jeg en mere dirigerende vejledning, der hjælper dig med at finde vej til de symboler, der viser din nuværende situation og vejen til det ønskede mål.


  

Sandplay 1/2

IbisCentret - Livet i Centrum.

Balance imellem det psykiske velvære og det fysiske velvære. NLP psykoterapi, Sandplay, Supervision, Undervisning m.m.

Møllemosen 133, 2760 Måløv, Tlf: 2448 9794